Er du god til tal, og har du lyst til at blive en del af Tranbjerg Tidendes redaktion, så er det lige dig, vi mangler.
Vores regnskabsperson stopper ved årsskiftet. Derfor søger vi en frivillig, der har lyst til at stå for Tranbjerg Tidendes regnskab – det vil sige lave årsregnskab, momsregnskab og afregning til Skat. Desuden skal du sammen med vores kasserer sikre, at der er styr på bilagene.
Vores nuværende regnskabsperson bruger 2-3 timer per blad og et par timer ved årsregnskabet.
Du vil i samarbejde med kassereren også få en rolle i at få
implementeret et nyt digitalt regnskabssystem.
Om os
Du bliver en del af Tranbjerg Tidendes redaktion, som består af seks engagerede personer. Alle arbejder frivilligt og producerer på ulønnet basis syv blade om året.
Vigtigt er også, at vi synes, det er sjovt at lave blad og giver god mening.
Da vi har mange annoncører i Tranbjerg Tidende, genererer bladet et overskud, som vi giver tilbage til lokale foreninger og andre lokale institutioner, der søger om tilskud.
Er du interesseret eller vil høre mere om opgaverne, kan du kontakte redaktør Henning Sørensen på 4010 2648 eller på mail: henning@tranbjergtidende.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.