Tranbjergs Bogbinderklub bruger maskiner, der kunne stå i Den Gamle By.

Af Jane W. Schelde

Bogbinderi er et uddøende fag, men ikke i Tranbjerg. I et lille lokale på Skovgården mødes en lille gruppe kreative og tålmodige mennesker, som holder fast i faget. De er medlem af Tranbjergs bogbinderklub og mødes tre timer hver mandag eftermiddag for at reparere gamle kort, indbinde bøger, lave notesbøger, folde æsker, lave bogmærker og meget mere.

 Bogbinderklubben har eksisteret i mange år i Tranbjerg. De nuværende seks medlemmer har dog ikke været med fra starten, men har alligevel en del års erfaring med håndværket.

– Jeg kom med, fordi jeg gerne ville indbinde min svigermors erindringer og lave ti eksemplarer til familien. Og så blev jeg hængende, fordi jeg syntes, det var så spændende, fortæller Elsebeth Holm, der har været med i otte år.

Det ældste medlem af gruppen, Karin Jensen, begyndte i klubben, fordi hendes mor i sin tid havde gået til bogbinderi. Karin havde arvet moderens ”falseben” (et redskab, der bruges til at bukke og glatte papir), så hun fik lyst til selv at prøve håndværket.

Gamle maskiner

Det lille lokale på Skovgården er i dag indrettet med gamle maskiner til alle facetter af bogbinderfaget. Maskiner, der engang har været i brug hos professionelle bogbinderier, men som nu kun bliver brugt af klubbens medlemmer. Der er masser af ruller med skind, der kan bruges til bogomslag, skuffer med dekorative papirer og et gammelt skuffedarium fra et trykkeri fyldt med bly-bogstaver i alle størrelser.  Bogstaverne bruges til at trykke bogtitler på omslag eller anden tekst på skindet.

Glemmer alt omkring sig

Ved bordet sidder også Slawomir Taszarek, der er i gang med at restaurere et gammelt tysk håndatlas fra 1844, hvor siderne er meget slidte i kanten, og omslaget er gået fra. En meget langvarig opgave, der kræver oceaner af tålmodighed, forsikrer han.

– Men jeg slapper af, når jeg laver den slags. Jeg fordyber mig og glemmer alt andet omkring mig, siger han.

Uddannede bogbindere 

Et vigtigt aktiv for klubben er, at to af medlemmerne oprindeligt er uddannet bogbindere, og de lærer gerne fra sig. Bl.a. Leif Faurholdt og Peter Nielsen, som er kontaktpersoner for bogbinderklubben. De er ikke længere på arbejdsmarkedet, men holder faget vedlige ved at være aktive medlemmer i bogbinderklubben.

Både Peter og Leif er enige om, at bogbinderi er et håndværk, der kræver tålmodighed og koncentration, hvis man vil have et flot resultat.

– Hvis man skal gøre det ordentligt, skal man være indstillet på, at det tager den tid, det tager. Jeg kan måske gøre det lidt hurtigere end de andre, fordi det er mit fag, siger Peter Nielsen, som gerne hjælper de andre med gode råd og fif. 

Nye medlemmer er velkomne

Et vigtigt element i bogbinderklubben er, at det også er hyggeligt at mødes. Der er altid en kaffepause, hvor medlemmerne skiftes til at komme med kage. Så det sociale er en vigtig ingrediens i klubbens liv.

Lige nu består klubben af seks medlemmer, men der er plads til flere. Og man behøver ikke vide noget om bogbinderi for at blive en del af klubben. Interesse for faget og en god portion tålmodighed er nok for at blive medlem. Så skal de nuværende medlemmer nok give inspiration og lære fra sig, lyder meldingen fra de nuværende medlemmer.